Min baggrund og filosofi
Jeg er uddannet Reg. Naturbaseret Psykoterapeut, med speciale i æstetiske udtryksformer i naturen; Reg. Naturterapeut med et masterspeciale i ’naturens spejling af krop og bevægelse til selvkendskab’, samt dynamisk terapeut med speciale i ’skam’ og med en Master i Familie- og parterapi hos HEG, Human Education Group, hvor jeg også er underviserassistent på naturterapeutuddannelsen.
Derudover er jeg uddannet Life & Mindfulness Educator fra Mindfulness Akademiet og Turleder fra Dansk Vandrelaug, medstifter af Danish Outdoor Festival, medlem af Bushcraft Danmark og Living to Learn community o.a.
Jeg afholder derudover workshops i kurveflet og andre kreative workshops med naturmaterialer for både børn og voksne.
Jeg har en baggrund fra både restaurationsbranchen, butik, Facility Management, daginstitutionsområdet og som FDF-leder.
Det betyder, at jeg er vant til at tale med, undervise og at arbejde sammen med mennesker fra rigtig mange forskellige brancher, titler, aldre, sprog og religion.
Jeg er uddannet Reg. Naturbaseret Psykoterapeut, med speciale i æstetiske udtryksformer i naturen; Reg. Naturterapeut med et masterspeciale i ’naturens spejling af krop og bevægelse til selvkendskab’, samt dynamisk terapeut med speciale i ’skam’ og med en Master i Familie- og parterapi hos HEG, Human Education Group, hvor jeg også er underviserassistent på naturterapeutuddannelsen.
Derudover er jeg uddannet Life & Mindfulness Educator fra Mindfulness Akademiet og Turleder fra Dansk Vandrelaug, medstifter af Danish Outdoor Festival, medlem af Bushcraft Danmark og Living to Learn community o.a.
Jeg afholder derudover workshops i kurveflet og andre kreative workshops med naturmaterialer for både børn og voksne.
Jeg har en baggrund fra både restaurationsbranchen, butik, Facility Management, daginstitutionsområdet og som FDF-leder.
Det betyder, at jeg er vant til at tale med, undervise og at arbejde sammen med mennesker fra rigtig mange forskellige brancher, titler, aldre, sprog og religion.
Jeg er underviser på naturterapeutuddannelsen og naturbaseret psykoterapeutuddannelsen ved Human Education Group, hvor jeg også er uddannet registreret Naturterapeut med et masterspeciale i ’naturens spejling af krop og bevægelse til selvkendskab’, samt dynamisk terapeut med speciale i ’skam’ og med en Master i Familie- og parterapi.
Jeg er natur. I naturen er vi forbundet. Vi er alle natur.
Naturen rummer, støtter og favner dig præcis som du er. Naturen dømmer dig ikke.
Naturen kan så meget. Det er i naturen vi kan lade maskerne falde, hvor vi bliver set, hørt og støttet uden at blive (be)dømt.
I livets store puslespil, hvor alle brikkerne er med til at gøre dig til den du er. Du ved endnu ikke hvor småt eller stort det skal være og hvordan de passer sammen altid. Erfaringerne får vi fra det levede liv, og det er derfra vi møder vores medmennesker, derfra vores stærkeste kompetencer og ressourcer er integreret, og sådan vi er blevet til det menneske vi er nu.
Det er måden vi kigger på brikkerne, følelserne vi lægger i dem og måden vi forholder os til det der sker omkring os, der er med til at skabe stagnation eller udvikling. Et kalajdoskop af lutter livserfaring. Og jeg ved, at jeg ikke kan møde noget menneske dybere end jeg har arbejdet med mig selv.
Jeg elsker naturen, naturen i mennesket og mennesket i naturen. Under et stressforløb, genfandt jeg min nysgerrighed og dermed opstod muligheden for at heale mig selv ved hjælp af naturens altomfavnende væsen.
Jeg tror på det bedste i mennesket og på, at med kærlighed kan vi heale os selv og den verden vi lever i.
”Hvis du ønsker at gøre verden til et bedre sted at leve, skal du gå hjem og elske din familie” (Mother Theresa)
Lad os tage hinanden i hånden, og med hjælp fra naturen i os og udenfor os, arbejde på at skabe en lysere fremtid sammen.
Det er min natur, at jeg vinder kræfter.
Det er i min natur, at livet sker.
Min natur har mange trædesten. Og den har ingen.
Og jeg behøver ingen fastlagte stier og veje.
Jeg går, hvor fødderne bærer mig hen. Derhen, hvor mave og hjertet fortæller mig at jeg skal være.
Min natur er ny, men den er også gammel og velkendt. Og jeg er åben og nysgerrig på den.
Min natur er mild og den er også vild.
Min natur er varm og der er ro. Den er sjov og også alvorlig.
Og jeg trækker vejret og ånder ud. Der er balance.
Naturkærlighed.
Kærlighed.
Jeg tror på kærligheden
Jeg tror på kærligheden til mig selv
Og jeg elsker mig selv. Rigtig højt endda.
Jeg tror på, at der er noget godt i alle mennesker
Jeg tror på, at alle har noget godt i sig.
Og at der er det der er.
Jeg tror på tilgivelse.
Jeg tror på, at alle skal have en chance.
Og jeg tror på, at alle kan vælge at lave en ny start. At skabe sig selv en anden historie end de tidligere har fortalt sig.
Jeg tror på, at alle har ret til et godt liv, men mange ved ikke hvordan de skal skabe det.
Jeg tror på, at jeg skaber min egen lykke. I hvert fald, at jeg er med til at skabe den.
Med mine tanker, hvert eneste sekund døgnet rundt.
Det jeg giver opmærksomhed vokser.
Det du giver opmærksomhed vokser.
Derfor vælger jeg at være kærlig, venlig, nysgerrig, positiv og opmærksom på mig selv og mine tanker. Hver gang det er muligt. Og det er næsten altid muligt.
For hvis jeg vælger at gå i den anden grøft, så går det galt.
Vi har alle ca. 80.000 tanker om dagen og det er der ved den søde grød ingen der kan holde styr på.
Derfor er det vigtigt at træffe nogle gode valg omkring sine tanker.
Og skabe fokus, på det der sker lige nu – i stedet for at løbe med tankerne.
Skabe fokus, i stedet for at bekymre sig om fortiden eller fremtiden.
For det jeg giver opmærksomhed vokser.
Det du giver opmærksomhed vokser.
Livet er en gave – livet er lige nu i dette nu. Ikke i går og ikke i morgen. Men lige nu.
Jeg nyder nuet. Jeg nyder nuet med ro i mit sind.
Jeg får det bedste ud af hvert øjeblik. Og jeg elsker det.
Hvis jeg glemmer at nyde nuet, laver jeg overspringshandlinger. Eller render rundt om mig selv. Som en hund der jagter sin hale.
Eller også kan jeg ikke tage beslutninger og så sker der ikke noget som helst, bortset fra at jeg sidder fast med burde, skulle, kunne tanker.
Og derudover, så begynder jeg at rode. Og ikke gide noget. Og vejrtrækningen bliver svær og sidder fast i brystet.
Og det er livet da for kort til. Jeg elsker at leve.
Jeg elsker at lege.
Jeg elsker at være.
Så når jeg vælger at være nærværende. Med det hele. Med alt jeg er – og accepterer det fuldt ud, ja så kan jeg trække vejret let og ubesværet.
Jeg kan danse og synge.
Jeg kan grine, lege, være alvorlig og jeg kan græde.
Og jeg kan mærke mig selv. Fuldt ud.
Min mave og mit hjerte.
Min mave og mit hjerte.
Og så ved jeg, hvad jeg vil og hvordan jeg skal gøre.
Så tør jeg. Og så gør jeg.
Og jeg gør det godt.
For jeg er min egen superhelt.
Og jeg passer på mig selv, så jeg kan passe på andre.
For jeg har lært at sige nej så jeg kan sige ja til mig selv.
Og jeg ved godt nu, at jeg ikke behøver at være stille mere.
Og jeg træder frem i lyset.
Og jeg bruger min stemme.
Og jeg nyder det.
For jeg er min egen superhelt.
Min natur.
Kærlighed.
Naturkærlighed.
Jeg elsker at være ude.
Ude i den der lækre natur.
At bruge sanserne. Øjne, ører, mærke, smage, dufte, røre, føle. Sanselighed. Åbenbaringer. Bevidsthed. Og at gå på bare fødder.
Sorte fødder. Glade fødder. Mine fødder.
Det er min natur.
Det er din natur.
Det er vores natur.
Og vi skal passe på den og på hinanden. Altid.
Vi er alle én.
Forbundet med kærlighed og venlighed.
Jeg hepper på mig.
Jeg hepper også på dig.
Og jeg rækker hånden ud.
Du kan komme med mig.
Kom med mig ud i naturen.
Kom med mig ud og lær at mærke dig selv.
Kom med mig ud og oplev nuet. Og oplev dig selv.
Dette nu. Ikke i går og ikke i morgen.
Men lige nu. Altså når du er klar – sammen med mig.
Vi kan klatre i træer. Hvis det passer os.
Vi kan bygge en hule. Hvis det er det vi vil.
Vi kan samle sten. Og skaller. Og andre naturlige skatte.
Vi kan lege eller være alvorlige.
Vi kan fortælle historier.
Vi kan være stille. Helt stille. Musestille. Og bare lytte. Lytte. Lytte.
Og lytte efter, hvad vores indre fortæller.
Og lære at mærke os selv. Med alt hvad der er.
Naturen. Min natur. Din natur. Vores natur. Det er et sted vi kan øve os i at skabe forbindelse til krop, åndedræt og sind.
Igennem mindfulness og naturterapi.
Med meditation, med sanseoplevelser og med blide yogabevægelser.
Med ro. Og nærvær.
Med indtryk, med udtryk, og med at sætte aftryk.
Bevidsthed forpligter.
Og jeg forpligter mig.
Til at være nærværende. Med det der er. Med positive tanker, med kærlig venlighed, med nysgerrighed, med opmærksomhed, med plads, med støtte og med accept af det der er lige nu i dette nu.
Det er så trygt og godt at vide, at der altid er meget mere der virker end der ikke virker.
Jeg er med dig hele vejen.
Hvis du falder, så griber jeg dig.
Min natur. Din natur. Vores natur.
Naturkærlighed. Selvkærlighed. Kærlighed er essensen og det vi er skabt af.