Mindfulness, meditation og stress reduktion
Find Ro og Overskud med Vores Mindfulness Forløb
Har du svært ved at få hverdagen til at hænge sammen? Arbejde, indkøb, madlavning, familie, hobbyer, rengøring – det hele kan hurtigt føles overvældende. Måske længes du efter tid til bare at være, men ved ikke, hvordan du skal finde den. Inden du ser dig om, går du igen i seng udmattet, og dine tanker begynder straks at køre i ring – alt, hvad du skal huske og sørge for, tager endnu en nat fra dig. Urolig søvn bliver din hverdag, og du drømmer om at trække dynen over hovedet og sove i 14 dage.
Måske ved du inderst inde, at der skal en forandring til – men hvordan? Du risikerer at blive ramt af stress, og hvis du allerede har oplevet det før, ved du, hvor pludseligt det kan ramme.
Hvis du ofte sætter dig selv til side og undertrykker dine følelser, er mindfulness en veldokumenteret og effektiv metode til at finde ro og nærvær i nuet. Dette forløb hjælper dig med at skabe balance i både krop, sind, ånd og hjerte – de fire hjørnesten i en harmonisk og meningsfuld tilværelse.
Julen nærmer sig, og med den følger ofte en ekstra travlhed. Med mindfulness som en del af din livsstil kan du gå juleræset i møde med mere ro og overskud. Som Piet Hein så klogt sagde: “Helbred er, hvordan man har det – Modstandskraft er, hvordan man ta’r det.”
Vi inviterer dig til et eksklusivt mindfulness-forløb med 8 undervisningssessioner før jul og 1 opfølgningssession i januar, hvor du vil få de nødvendige redskaber til at skabe varig forandring i dit liv. Gennem praktiske øvelser og indsigtsfuld undervisning vil du lære om stresshåndtering, kommunikation og “hjernens kontrolrum,” så du fremover kan bringe mindfulness ind i din hverdag på en måde, der passer til dig.
Vi vil arbejde med at forene krop, sind, ånd og hjerte, så du kan leve et liv med større indre ro, overskud og glæde. Når disse fire elementer er i harmoni, opnår du en dybere forståelse af dig selv og dine behov, hvilket styrker din evne til at tackle hverdagens udfordringer med en følelse af balance og velvære.
Du vil også blive introduceret til begrebet Compassion – evnen til at lindre lidelse og en del af læringen med at tage sig godt af sig selv og andre. Compassion er en dybere tilgang end blot medfølelse eller empati og er en essentiel del af mindfulness-praksis.
Kurset finder sted på følgende datoer: onsdage kl. 10:00-12:30
25. september, 2. oktober, 9. oktober, 23. oktober, 30. oktober, 6. november, 13. november, 20. november og 8. januar 2025
Sted: Heal Your Nature, Ellekær 7A, 2730 Herlev. Gratis parkering på stedet.
Underviser: Julie Anita Lindblad, Life & Mindfulness Educator©, er en erfaren mindfulness-instruktør, der arbejder med enkle og effektive teknikker inden for mindfulness og stresshåndtering.
Holdstørrelse: Max 8 deltagere
Pris: 2995,- pr. person
Tilmeld dig ved at sende en mail til julie.lindblad@healyournature.com eller ring på 22207922 for yderligere information. Pladserne er begrænsede, så tøv ikke med at sikre dig en plads.
Tag det første skridt mod en roligere, mere balanceret hverdag med mindfulness – vi glæder os til at støtte dig på din rejse mod indre harmoni i krop, sind, ånd og hjerte.
Nærvær og fokus
Når vi arbejder med Mindfulness opøver vi en evne til at være med det der er lige nu, med nærvær og fokus på åndedrættet.
Vi arbejder gennem blide bevægelser af kroppen, åndedrætsøvelser, kropsscanning og guidede meditationer ud fra mindfulnessprincipperne:
- Nybegynderens sind
- Ikke at dømme
- At acceptere
- At give slip
- Ikke ambition – ikke at skulle nå noget
- Aversion og tiltrækning – det du giver fokus vokser
- At have medfølelse med sig selv og andre
- Tålmodighed
- At have tillid
Mindfulness giver nærvær, balance i livet. Det handler om at bevæge sig som vandet (Wu Wei) uden at lade sig rive med af tankemylder og frygt.
Ro til vores nervesystem
At opholde sig i naturen bringer ro i vores nervesystem og virker helbredende. Naturen øger vores fornemmelse af forbundethed til os selv og til verden omkring os. Det samme gør mindfulness, så ved at kombinerer de to, styrkes effekten af begge dele! Din indre natur spejler den ydre natur.
Jeg bruger derfor gerne naturen som assistent til mindfulnessøvelserne, hvor sanseindtryk og vitamin N (natur) fungerer som vores spejl. Her kan vi også mødes og træne sammen, uden at skulle forhaste noget.
Du lærer gennem Mindfulness, redskaber til at møde dig selv med åbenhed og respektere, hvad din krop fortæller dig den har brug for i øvelserne og ved gentagelser og de blide stræk, kan du få mere flow i dine bevægelser. Du får redskaber til at slippe fortiden og ikke bekymre dig om fremtiden, så du kan opleve at være til stede i nuet, hvilket bringer dig balance i livet og flere lykkestunder.
Jeg laver både 1:1 forløb og gruppeforløb a 8 gange 3 timer incl. Kaffe eller te, lånemåtte og tæppe.
(Du skal selv medbringe vand, et lille håndklæde, en let rygsæk til at bære dine ting i, tøj efter vejret og et åbent sind).
“Breathe in, breathe out. Be present in everything you do. Life is happening now. Inner peace here we come.”